NYT

25-August-2021

Sæsonen starter den 8. september 2021

Så er vi klar til sæson 2021-22 og vi glæder os meget til at komme igang igen efter den lange pause.

Gråspurvene er Motion og Samvær for seniorer hver onsdag formiddag i Sydalshallen fra 9.30-11.00. Der er plads til alle mænd og kvinder, der har lyst til at bevæge sig.

Hver træning er forskellig, da vi er så heldige at have flere instruktører.
Det giver sved på panden og gang i hele kroppen.

Vi har et stort motionshold; et stolehold; et hold, der giver den gas med fx. styrketræning, og et hold, der spiller badminton. Vi har også et stolemotionshold på Knøs’ Gård hver torsdag fra 9.30-10.30.

Kontingent for en hel sæson (september-april) er 250 kr. Inbetales på mobil pay 59328 eller på konto: 5969-0008009541.

At motionere i naturen styrker krop og sjæl. Derfor mødes vi også til Motion i Naturen forskellige steder på Als - hveranden fredag fra 9.30-11.00, hvor vi går en tur på 4 km; undervejs bruger vi naturen til at lave små lette øvelser. Hveranden mandag fra 16.30-18.00, går vi en tur på 7 km med lidt sværere øvelser undervejs.

Alle er velkommen - også ikke-medlemmer. Det koster 10 kr. per tur eller 250 kr. for en sæson (september-maj). Se program under Motion i Naturen og hold øje med opslag i Gråspurvenes Facebook-gruppe eller på Facebook Sønderborg, hvor vi også annoncerer kommende ture.

I Gråspurvene er vi også gode til at hygge, når vi holder juleafslutning, ved forårets generalforsamling, og ved vores sæsonafslutning, som altid foregår onsdage lige efter træning, og hvor vi altid har stort fremmøde.

I sommerhalvåret mødes vi til til kaffe-kage tur og til en grill-tur i naturen.

Vi glæder os til at se jer.

Velkommen til Gråspurvene og tak til vores sponsorer: Danfoss, Linak, DGI, DIF, Eltekniq, Hørup Genbrug som gør det muligt at uddanne vores frivillige instruktører og forny vores redskaber.